Hjertets kontaktbog
Hjertets kontaktbog (2026) består af 62 digte.
Bibliotekerne beskriver bogen sådan: Hvor går kærligheden hen, når de nærmeste dør, og tør hjertet mon åbne sig igen? Korte, udtryksfulde digte, der formidler et råb om håb, om forældreløshed og om nye ståsteder med poesien som “smertemusik”. For læsere af dansk lyrik.
Et digt fra bogen
FORSVAR
I tider som disse
hvor nationer opruster
griber også jeg til våben:
kaster granatæbler
spejderhagl og honningbomber
og allierer mig med skydeklare piletræer
armerede skjoldbiller og sabelhvepse
mens marcherende hærmyrer
melder om risiko for det uafvendelige:
at jeg bliver skudt i dig.
Køb eller lån bogen
Bestil bogen, hvor du plejer at købe bøger, eller køb den direkte hos forlaget: https://www.forfatterskabet.
Bogen i medierne
Letlæste, effektfulde digte … forfriskende associationer og metaforer … underliggende humor og skønne ord – anbefales. Lektørudtalelse fra DBC 2026
Denne fine, sorgmuntre digtsamling fortjener rigtig meget omtale … Samlingen er stilsikkert en undersøgelse af tanker om afsked, men også en slags opgørelse af minder og håb for fremtiden ….Læs den hvis du er ung eller gammel, har oplevet sorg eller ej. Poesikanalen ved Daniel Boysen, Instagram 23. januar 2026
Mørke og eftertænksomme digte og lyse, forventningsfulde digte. Om at miste, om at håbe og om at tro. Denne digtsamling er et plaster på såret i en hård tid. Pippibou ved Annemette Caspersen, Instagram 23. januar 2026
Sanselig digtsamling. Mørke og lys går hånd i hånd. Læsningen er let, men maner til eftertænksomhed og selvransagelse. Anettesbookshelf, Instagram, 25. januar 2026
Øen i blodet: Bornholm former hendes arbejde: https://tidende.dk/ Bornholms Tidende 18. december 2025
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Louise Winther skriver med et følsomt, ærligt og kærligt udtryk, som gør digtene dybt vedkommende for enhver læser … Digtene rummer både sårbarhed, tro, håb og indre styrke og inspirerer os til at mærke os selv og hinanden lidt mere. Det er poesi, der ikke bare læses – den føles. Chrisstine Ørnbo, Bog & Idé
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ En fantastisk digtsamling … billedsproget er fantastisk … tak for at sætte de fineste og mest rigtige ord på sorgen. Sofies Bogunivers
I Louises digte er kontaktbogen blevet til en samtale med det, der er væk. Med tabet, sorgen, klimaet, barnet i én selv. Og det er ikke let. Digte som disse er ikke nemme. Men de er ærlige. Vaklende, skriver hun. Og ja – sådan føles det. God-bog.dk
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Skal man vælge en digtforfatter, så er det Louise Winther, man skal vælge. Hvorfor? Fordi Louise Winther skriver fra hjertet, fanger én, tager én ind hvor det smerter, tager én med på en rejse samt lader én vide, at man ikke er alene. Jeg har læst nogle andre værker af Louise Winther, jeg er stadig solgt, for hver gang jeg læser hendes skrevne ord.” Marion Kielskov, Goodreads