Forfatterskab
Jeg har udgivet bøger siden 2012. Du kan læse et forfatterportræt af mig her:
www.forfatterskabet.dk/louise-winther
Ny Roman
I 2021 udkom min erindringsbaserede roman ’Men så døde mormor’, og den kan du læse mere om her:
www.forfatterskabet.dk/men-saa-doede-mormor/
Sagt om sorg
‘Sagt om sorg’ og ‘Sagt om sorg II’ er bøger med tankevækkende citater fra mennesker, der
fortæller åbent om, hvordan de oplevede at miste en elsket og om omgivelsernes reaktioner. Mange
oplever, at omgivelserne hurtigt forventer, at sorgen ’går over’. Imidlertid er sorg ofte ikke noget,
der går over, men noget, man må lære at leve med.
Målgruppen er alle mennesker i sorg, og bøgerne er en oplagt gave til mennesker, der har mistet.
Bøgerne koster kr. 135,- pr. stk. og kan fås, hvor du plejer at købe bøger.
Nikoline Werdelin har skrevet om bøgerne i sin brevkasse i ugebladet SØNDAG nr. 11 2019:
“Prøv at læse Louise Winthers to små, dejlige bøger fra forlaget Eksistensen. Der er så mange smukke, dybe citater fra forskellige mennesker, der har gennemlevet store tab. Dels om hvor omkalfatrende sorg er, hvordan det ændrer perspektivet på tilværelsen – og hvor lang tid det tager at komme igennem. Og selvom man kommer igennem, kommer man aldrig ud som den samme. En forandring er nødvendig.
Der er ord om skyldfølelse, vrede, savn – om ufrivilligt at komme med i en sorggruppe – og om det, der kan give tilværelsen mening – efter. Esben Kjær, der mistede sin 7-årige søn, taler om at hente en mening i det meningsløse. Filminstruktøren Anne Wivel om at bruge kræfter, hun slet ikke havde, og om, til sin egen overraskelse, at skvatte sammen. Og Ole Michelsen fortæller, hvad det betyder at tale med andre. Og mange flere kloge folk, der formulerer sig smukkere, bedre og mere intenst om temaet, end jeg kan gøre det her.”
Digte om sorg
Jeg har udgivet to digtsamlinger, ’Lysets hvisken’ (2012) og ’Jeg bærer mine døde’ (2015). Begge handler om erindring, død, sorg, savn og håb.
“Der er tale om fine sansninger af sorgens væsen med registreringer af savn og mørke og den langvarige proces hen imod en hverdag, der er god nok.” (Kristeligt Dagblad 28.11.15)
Bøgerne koster kr. 50,- pr. styk (dertil kommer forsendelse og porto). Du kan bestille dem ved at maile mig navn og postadresse. Så får du din bestilling og faktura med posten.
Uddrag fra min bog “Sagt om sorg”: https://www.eksistensen.dk/sagt-om-sorg.html
Uddrag fra min bog “Sagt om sorg II”: https://www.eksistensen.dk/sagt-om-sorg-ii.html
Interview med mig om min bog “Sagt om sorg”: https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sj%C3%A6l/2014-11-21/det-kan-v%C3%A6re-helende-genkende-sin-egen-sorg-i-andres
Min artikel “Må jeg spejle min sorg i din”: https://sagtomsorg.files.wordpress.com/2015/10/tidsskrift-for-psykoterapi-2015.pdf
Min anmeldelse af Mai-Britt Guldins bog “Tab og sorg”: https://psykoterapeutforeningen.dk/tidsskrift/allle-udgivelser/ (2014, blad nr. 2)