Om mit forfatterskab

Jeg har skrevet, siden jeg lærte alfabetet.

Da jeg var otte, døde min farfar, og så skrev jeg mit første kondolencebrev: ”Kære farmor. Det må se sort ud for dig nu hvor din mand er død.”

Senere fik jeg bragt historier til børnesiden i den lokale avis, Roskilde Tidende, og i gymnasieårene blev jeg freelancer på Berlingske Søndags ungdomsside.

Jeg græd, da jeg afleverede min sidste danske stil, for jeg havde – og har – det, som Dan Turèll engang sagde: ”Alfabetet er mit bedste legetøj.”

At skrive hjælper mig til bedre at fatte det svært fattelige. Det blev især tydeligt for mig i kølvandet på min fars pludselige død i 2011.

Men jeg skriver også for at give slip på oplevelser, der fylder og tynger – samtidig med, at jeg gerne vil fastholde oplevelserne et sted uden for mig selv, så jeg kan finde dem frem igen, hvis jeg får brug for det.

Jeg prøver at gribe det liv, som løber ud mellem fingrene på os alle. Selvom jeg tager udgangspunkt i mig selv, så skriver jeg jo dybest set om os, om mennesket som sådan.