At være introvert

At være introvert handler i bund og grund om, at man først og fremmest får energi af at være alene frem for i samvær med andre. At have brug for alenetid betyder dog ikke, at man ikke har brug for andre mennesker. Men det betyder, at for megen social kontakt i for lang tid virker drænende.

Som introvert får man ofte at vide, at man skal sige noget mere, at man skal være hurtigere til at træffe beslutninger og at man skal være mere udadfarende. Det er dog nemmere sagt end gjort, da den introverte hjerne fungerer anderledes end den ekstroverte hjerne, som først og fremmest får energi af samvær med andre mennesker.

Som introvert trives man typisk bedst sammen med få mennesker ad gangen, man har brug for at sove på beslutninger, man trives i sit eget selskab og har brug for at være alene for at lade batterierne op. Ofte har man det godt med skriftlig kommunikation og kan synes, at samtale er anstrengende.

Jeg har mødt mange mennesker, som ikke tidligere har kendt – og slet ikke accepteret – deres introverte side. Ofte har de presset sig selv med krav om at være mere oppe på dupperne og ude i verden, mere end de egentlig trives med. I værste risikerer de at gøre vold på sig selv med stress til følge. Det har jeg selv prøvet, og det kan ikke anbefales.

Hvis du går i terapi på grund af din introversion, vil du få hjælp til at leve bedre med den, og du vil lære at acceptere og leve bedre med at være lige præcis den, du er. Det er der kolossal styrke og ro forbundet med.

Introversion/ekstroversion er én af de fire dimensioner, som JTI/Jungiansk Type Indeks måler på.

Sensitivitet

15-20% af befolkningen at betegne som særligt sensitive.

Når man er særligt sensitiv, bearbejder ens nervesystem alle stimuli mere dybt end tilfældet er hos ikke-særligt sensitive personer. Dertil kommer stærk følelses- og sansefølsomhed samt hyppig overstimulering. De fleste mennesker bliver overstimuleret en gang imellem; for den særligt sensitive sker det typisk dagligt.

Særlig sensitivitet kan give sig udtryk på mange måder. Det kan f.eks. både handle om en særlig stærk fornemmelse for andre menneskers følelser, en særlig følsomhed over for udefrakommende påvirkninger eller en øget følsomhed i sociale situationer.

Sensitiviteten er både en styrke og en udfordring – ikke mindst i arbejdslivet:

Særligt sensitive reagerer kraftigere på f.eks. tempo, miljø, stemning, støj, lugt, konflikter og kritik, men mange lader sig rive med til at leve, som om de ikke var sensitive. Da man som særligt sensitiv er toptunet til at mærke, hvad omverdenen forventer af én og til at nedprioritere egne behov, ja, så kan det let gå galt med stress, angst og/eller depression til følge.

På den anden side: Den særligt sensitive er yderst samvittighedsfuld, loyal, årvågen over for kvalitet, fokuseret på detaljer, kreativ, fuld af omtanke for andres behov og har en god indflydelse på arbejdspladsens sociale klima, og derfor er han eller hun en ideel medarbejder, som enhver arbejdsplads kan have stor glæde af.

Mennesker, der lever i god overensstemmelse med deres sensitivitet, er ofte meget hensynsfylde og empatiske og behagelige at være sammen med.

Særlig sensitivitet nedarves og er indlejret i immun- og nervesystem. Den kan med andre ord ikke fjernes, men man kan lære at leve med den.

Det er klogt at lære sin egen sensitivitet at kende, så man både kan tage hensyn til sig selv og samtidig lære at bruge den styrke, som sensitiviteten bringer med sig.

Jeg er selv både introvert og særligt sensitiv, så jeg ved, hvordan det kan være at leve med.

Sorg

Sorg er en sund og naturlig reaktion, når vi mister én, vi holder af, og livet gør ondt. Sorg er ikke en lidelse, men sorg kan være meget lidelsesfuld. 

De fleste mennesker i sorg møder meningsløsheden og en følelse af isolation; som at bo i en osteklokke eller alene på en øde ø. At komme igennem sorgen kan være krævende, og derfor kan de være hjælpsomt at få støtte gennem individuel sorgterapi.

Jeg kan ikke fjerne din smerte. Men jeg kan tilbyde dig og din sorg et tillidsfuldt rum og en tryg ramme. Her kan du fortælle din historie uden skulle tage hensyn til nogen, få hjælp til at blive samlet i sorgen, få mildnet ensomhedsfølelsen, opdage nye indsigter i dit tab og genfinde glæden ved livet.

Selv tænker jeg ofte på, hvad der var blevet af mig, hvis ikke jeg havde mødt en dygtig samtaleterapeut, da jeg som 29-årig mistede min gamle mormor. Læs mere her: https://pov.international/sorgens-forvandlende-kraft/

I 2011 døde min far pludselig – han faldt om på gaden med en blodprop – og jeg blev hårdt ramt, ikke kun af sorg, men også af chok. Det var kolossalt hjælpsomt for mig at tale med min egen terapeut i tiden efter min fars død død, for i terapeutens trygge rum kunne jeg få lov til at være sorgfuld og til i mit eget tempo at genfinde balancen.

Min tid som frivillig på et hospice (2011-2014) og som leder af flere sorggrupper (2013-2016) lærte mig at være sammen med mennesker, der er ramt af dyb sorg, uden at skulle fixe noget. Døden og sorgen kan vi alligevel ikke fixe. Men vi kan hen ad vejen lære at leve med det forandrede liv. 

”Jeg tænker tit på, hvor meget Louise har hjulpet mig fra da vi mødtes, og hvor jeg ikke kunne tale om min sorg og til i dag, hvor sorgen er blevet en naturlig del af min hverdag. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke skulle have mødt Louise! Det var som at være i en tryg rede, hvor jeg endelig havde mit eget frirum og fik lov til at mærke mig selv. Det var befriende, og Louise er meget værdsat i mit liv”.

– 40-årig kvinde, som pludselig mistede sin mor

At være introvert

At være introvert handler i bund og grund om, at man først og fremmest får energi af at være alene frem for i samvær med andre. At have brug for alenetid betyder dog ikke, at man ikke har brug for andre mennesker. Men det betyder, at for megen social kontakt i for lang tid virker drænende.

Som introvert får man ofte at vide, at man skal sige noget mere, at man skal være hurtigere til at træffe beslutninger og at man skal være mere udadfarende. Det er dog nemmere sagt end gjort, da den introverte hjerne fungerer anderledes end den ekstroverte hjerne, som først og fremmest får energi af samvær med andre mennesker.

Som introvert trives man typisk bedst sammen med få mennesker ad gangen, man har brug for at sove på beslutninger, man trives i sit eget selskab og har brug for at være alene for at lade batterierne op. Ofte har man det godt med skriftlig kommunikation og kan synes, at samtale er anstrengende.

Jeg har mødt mange mennesker, som ikke tidligere har kendt – og slet ikke accepteret – deres introverte side. Ofte har de presset sig selv med krav om at være mere oppe på dupperne og ude i verden, mere end de egentlig trives med. I værste risikerer de at gøre vold på sig selv med stress til følge. Det har jeg selv prøvet, og det kan ikke anbefales.

Hvis du går i terapi på grund af din introversion, vil du få hjælp til at leve bedre med den, og du vil lære at acceptere og leve bedre med at være lige præcis den, du er. Det er der kolossal styrke og ro forbundet med.

Introversion/ekstroversion er én af de fire dimensioner, som JTI/Jungiansk Type Indeks måler på.

Sensitivitet

15-20% af befolkningen at betegne som særligt sensitive.

Når man er særligt sensitiv, bearbejder ens nervesystem alle stimuli mere dybt end tilfældet er hos ikke-særligt sensitive personer. Dertil kommer stærk følelses- og sansefølsomhed samt hyppig overstimulering. De fleste mennesker bliver overstimuleret en gang imellem; for den særligt sensitive sker det typisk dagligt.

Særlig sensitivitet kan give sig udtryk på mange måder. Det kan f.eks. både handle om en særlig stærk fornemmelse for andre menneskers følelser, en særlig følsomhed over for udefrakommende påvirkninger eller en øget følsomhed i sociale situationer.

Sensitiviteten er både en styrke og en udfordring – ikke mindst i arbejdslivet:

Særligt sensitive reagerer kraftigere på f.eks. tempo, miljø, stemning, støj, lugt, konflikter og kritik, men mange lader sig rive med til at leve, som om de ikke var sensitive. Da man som særligt sensitiv er toptunet til at mærke, hvad omverdenen forventer af én og til at nedprioritere egne behov, ja, så kan det let gå galt med stress, angst og/eller depression til følge.

På den anden side: Den særligt sensitive er yderst samvittighedsfuld, loyal, årvågen over for kvalitet, fokuseret på detaljer, kreativ, fuld af omtanke for andres behov og har en god indflydelse på arbejdspladsens sociale klima, og derfor er han eller hun en ideel medarbejder, som enhver arbejdsplads kan have stor glæde af.

Mennesker, der lever i god overensstemmelse med deres sensitivitet, er ofte meget hensynsfylde og empatiske og behagelige at være sammen med.

Særlig sensitivitet nedarves og er indlejret i immun- og nervesystem. Den kan med andre ord ikke fjernes, men man kan lære at leve med den.

Det er klogt at lære sin egen sensitivitet at kende, så man både kan tage hensyn til sig selv og samtidig lære at bruge den styrke, som sensitiviteten bringer med sig.

Jeg er selv både introvert og særligt sensitiv, så jeg ved, hvordan det kan være at leve med.

Sorg

Sorg er en sund og naturlig reaktion, når vi mister én, vi holder af, og livet gør ondt. Sorg er ikke en lidelse, men sorg kan være meget lidelsesfuld. 

De fleste mennesker i sorg møder meningsløsheden og en følelse af isolation; som at bo i en osteklokke eller alene på en øde ø. At komme igennem sorgen kan være krævende, og derfor kan de være hjælpsomt at få støtte gennem individuel sorgterapi.

Jeg kan ikke fjerne din smerte. Men jeg kan tilbyde dig og din sorg et tillidsfuldt rum og en tryg ramme. Her kan du fortælle din historie uden skulle tage hensyn til nogen, få hjælp til at blive samlet i sorgen, få mildnet ensomhedsfølelsen, opdage nye indsigter i dit tab og genfinde glæden ved livet.

Selv tænker jeg ofte på, hvad der var blevet af mig, hvis ikke jeg havde mødt en dygtig samtaleterapeut, da jeg som 29-årig mistede min gamle mormor. Læs mere her: https://pov.international/sorgens-forvandlende-kraft/

I 2011 døde min far pludselig – han faldt om på gaden med en blodprop – og jeg blev hårdt ramt, ikke kun af sorg, men også af chok. Det var kolossalt hjælpsomt for mig at tale med min egen terapeut i tiden efter min fars død død, for i terapeutens trygge rum kunne jeg få lov til at være sorgfuld og til i mit eget tempo at genfinde balancen.

Min tid som frivillig på et hospice (2011-2014) og som leder af flere sorggrupper (2013-2016) lærte mig at være sammen med mennesker, der er ramt af dyb sorg, uden at skulle fixe noget. Døden og sorgen kan vi alligevel ikke fixe. Men vi kan hen ad vejen lære at leve med det forandrede liv. 

”Jeg tænker tit på, hvor meget Louise har hjulpet mig fra da vi mødtes, og hvor jeg ikke kunne tale om min sorg og til i dag, hvor sorgen er blevet en naturlig del af min hverdag. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke skulle have mødt Louise! Det var som at være i en tryg rede, hvor jeg endelig havde mit eget frirum og fik lov til at mærke mig selv. Det var befriende, og Louise er meget værdsat i mit liv”.

– 40-årig kvinde, som pludselig mistede sin mor

“At blive sagt op var et nederlag. Sammen med Louise fik jeg det bearbejdet ved hjælp af en fantastisk teknik, jeg senere har kunnet bruge i andre sammenhænge.
Louise hjalp mig også videre med mit arbejdsliv. Jeg havde en gammel drøm, som hun på magisk vis hjalp mig til at forfølge: Nu har jeg taget en ny uddannelse og er blevet selvstændig. Det var den helt rigtige beslutning – uden Louises hjælp havde jeg aldrig turdet kaste mig ud i det.
Louise er et utrolig empatisk menneske, med et engagement og en professionalisme, som rækker udover det sædvanlige.
Og hun er den første terapeut, der virkelig har forstået mit sensitive væsen.
At gå hos Louise er absolut det bedste, jeg har gjort for mig selv.”

Karina Remming